Holms julerullepølse

Fremgangsmåde

Sæt vand over kog. Kom stykker af porre, salt, røget salt, peberkorn, kardemomme og grove stykker løg op i vandet.

Tør nu svineslaget af for salt og sukker, det har ligget i. Læg det derefter på et skærebræt. Slå det fladt og skær det derefter igennem i midten.

Smør overfladen af svineslaget med sennep. Krydr derefter med stødt allehånde, spidskommen og enebær.

Rul svineslaget sammen og bind snoren omkring. Se hvordan Claus Holm gør i filmen nedenfor.

Læg nu det sammenrullede svineslag ned i rullepølse-presseren. Læg derefter rullepølse-presseren ned i gryden med vand og lad den koge deri i 1.5 time. Tilsæt undervejs øl i kogevandet. Når rullepølsen er kogt færdig, lægges den på køl til dagen efter.

Når rullepølsen har været på køl, tages snoren af og skæres i skiver. Servér på et stykke frisk rugbrød med syltede løg.

Ingredienser

1 stk. Svineslag (Krydr kødet med salt, peberkorn og lidt sukker.

Lad det derefter stå i 6-7 timer, inden du går i gang med opskriften.)

1/2 Porre

Lidt salt

Lidt røget salt

1 tsk. Peberkorn

1 tsk. Kardemomme

1 stk. Skalotteløg

2 spsk. Sennep

1 tsk. Stødt allehånde

1 tsk. Spidskommen

1 tsk. Enebær

1 dl. Mørk øl (gerne en god juleøl)


Desuden

HOLMs Rullepølsepresse

Holms julerullepølse