Hakkedrenge

Fremgangsmåde

Hakkedrenge: Del farsen i to og ”kast” dem i mellem hænderne, til de er blevet faste. Form dem til to bøffer og hak forsigtigt på kryds og tværs. Krydres på kanten. Bøfferne brunes af på begge sider og steges færdig på panden - eller sættes i ovnen ved 160 grader i ca. 12-15 minutter. Krydr med salt og peber inden servering.

Lyn-løg: Snit og bland løgene. Kom honning, citron og balsamico over. Smag til og lad det stå i 10 min.

Glaserede, små gulerødder: Rist rødderne af på en varm pande (lad dem blive lidt mørke). Tilsæt saften og lad det koge i 5 min. Krydres og vendes med frisk timian.

Pocherede æg: Æggene slåes ud i hver sin kop. En gryde sættes over med vand og tilsæt eddike - må ikke koge. Pisk en hvirvel og kom ægget i - tæt på hvirvlens midte. Så triller ægget rundt og hviderne skulle gerne slutte sig rundt om - det er svært. Lad dem blive i vandet i 3 minutter til de er samlet. Tages op forsigtigt.

Rösti: Riv kartoflerne og bland dem sammen. Krydres med salt og peber og formes som en flot, fed pandekage. Sæt en pande på komfuret og tilsæt olie og smør. Steg kartoflerne og skru ned for varmen.

Essens - sovs der kradser: Rist løg, hvidløg og peber af. Tilsæt væsken. Koges ind under høj varme. Tilsæt peber, urter og saft. Koges ind. Smages til med peber og sennep - tilsæt evt. lidt fløde eller smør. Skal smage meget kraftig, da der kun skal meget lidt på tallerknen.

Anretning: Kom bøffen på tallerknen - på toppen det pocherede æg. Ved siden af bøffen lægger du kartoflen og de små gulerødder - du lige har delt. Pynt med friske krydderurter og kom sovs rundt på tallerken. Top ægget med de syrlige løg.

Ingredienser

Hakkedrenge

400 g hakket, dansk, magert oksekød

Lidt olie til stegning

Salt og peber

Sellerisalt

Røget parika

Dild (rul kanten af bøffen heri)


Lyn-løg

2 løg, pilles og skæres i tynde skiver

2 forårsløg, vaskes og skæres i ringe

2 spsk. honning

1 spsk. balsamico

Saft af en citron


Glaserede, små gulerødder

1 pose små snackgulerødder

1 spsk. olie

1 dl saft af appelsin og passionsfrugt

Salt og sort peber

Frisk timian


Pocherede æg

2 æg

Lidt eddike


Rösti

1 stk. sød kartoffel (de røde)

1 stk. bagekartoffel

Salt, peber og smør


Essens - sovs der kradser

2 dl fond (købt eller lavet selv)

1 dl rødvin

1/2 dl rødvinseddike

1 stk. skalotteløg, hakket fint

1 fed hvidløg, hakket fint

2 stk. champignon

Lidt timian

Saft fra stegen

Sort peber

1-2 spsk. sennep


Tilbehør

HOLM Grillpande

HOLM Kasserolle

HOLM Rivejern Groft

HOLM Tallerken